Om os

Jeg brænder for at hjælpe familiehunde og deres ejere med at få en hverdag, der er enhver hundeejers drøm; en rolig, velopdragen hund, der er en fornøjelse at være sammen med i alle situationer. Og selvom du måske lige nu lever et liv i kaos med din lidt for vilde og tossede hund, så er det faktisk ikke en uopnåelig drøm!

Alle har en grund til at gøre, hvad de gør - et "Powerful Why", der driver dem. En del af, hvorfor jeg har valgt at træne hunde, er, at jeg synes, det er sjovt! Men for mig er det mere end det! 

For mig handler hundetræning om gode og sjove oplevelser med ens hund og det forhold, man bygger op ved at samarbejde med hunden. 

Men hvad der virkelig fik ansporet mig til at starte op som hundetræner, var faktisk en masse grupper om hundetræning på FaceBook. 

Jeg har altid trænet med positiv forstærkning. Jeg kunne aldrig drømme om at afstraffe min hund eller tvinge den til at gøre noget som helst. Et eller andet sted i baghovedet har jeg nok troet på teorien om dominans, men jeg har aldrig følt det store behov for at sætte min hund på plads og indtage rollen som den øverste leder. (Og bare lige for at slå det HELT fast med syvtommersøm: Teorien om dominans i ulveflokke og blandt hunde er noget forældet sludder og er i øvrigt foretaget på et helt forkert grundlag, ifølge ophavsmanden til selvsamme teori!) 

Jeg tror fuldt og fast på, at man lærer bedst igennem sjov og leg og at ros og/eller belønning er bedre som forstærker end trusler og/eller afstraffelse. 

Grupperne på FaceBook var, til min store overraskelse, fyldt med forældede råd om, hvordan man lærer hunden ikke at gø, at være alene hjemme, ikke at hoppe op, ikke at trække i snoren...... Og rigtig mange af dem var bygget på teorien om dominans eller havde rod i, hvordan man, ved at påføre hunden ubehag, kunne få den til at ændre adfærd. Råd som, at man bare skal skælde sin hund ud og sætte den på plads er direkte farlige efter min mening. For det første ødelægger det forholdet imellem hund og ejer og for det andet opfører man sig som regel direkte truende over for hunden, når man sætter den på plads eller skælder den ud. Og truer man en usikker hund eller en hund, der f.eks. vogter over et ben, er der en vis risiko for at blive bidt. Udover at det er en rigtig dårlig ide, af sikkerhedsmæssige årsager, er det fuldstændig unødvendigt at sætte sin hund på plads eller skælde den ud!!!

Jeg ønsker for dig og din hund, at I må få et samarbejde bygget på tillid og gode oplevelser!!! Så I kan få en hverdag uden konflikter, skældud og en masse nej'er. 

Jeg HAR været idioten på hundetræningsholdet, der åbenbart ikke hørte efter, hvad hundetrænerne lærte os! Hende med den fuldstændigt umulige hund, der gøede fra vi kom til vi gik. Med hunden der godt nok havde 110% fokus, men på alt muligt andet end mig! Jeg kunne hoppe, danse og slå på tromme, men hunden var overhovedet ikke kontaktbar, når vi var på træningspladsen og uanset hvor lækre godbidder jeg tilbød hende, var hun ikke i stand til at tage imod dem. 

Gang på gang mødte jeg op med en hund, der så ud som om den aldrig i sit liv havde hørt om sit, dæk eller på plads, til trods for at hun kunne alle tre kommandoer derhjemme. Ligegyldigt hvor meget, jeg trænede med Sascha derhjemme, blev hun aldrig i stand til at fungere bare nogenlunde uden for husets fire vægge.  

Selvom det efterhånden er 20 år siden, kan jeg stadig huske, hvor ubehageligt det var at gå til hundetræning med sådan en hund! Og hvor besværligt det var, at have en hund, der fungerede fint sammen med sin menneskefamilie i hverdagen, men så snart der kom gæster, kørte en bil ind ad indkørslen, hun så en anden hund, man prøvede at gå en tur med hende i snor eller der skete den mindste smule ud over det sædvanlige fuldstændig ændrede sig til en gøende pelskugle, der hoppede op ad gæster, trak i snoren og overhovedet ikke kunne høre noget som helst, man bad hende om. Det er svært at overbevise venner og familie om, at det faktisk er en sød og rolig hund - under normale omstændigheder! - når det, de ser, er noget helt andet!!! 

Men uanset hvor besværlig din hund er, så er det ikke dens mission i livet at være besværlig, men den har det svært! Og det kan man gøre noget ved!  

Så en del af, hvorfor jeg er hundetræner, stammer tilbage fra min første egen hund. 

Jeg håber ærligt, at flere folk, der har hunde som Sascha, vil turde melde sig til hundetræning, der netop har til formål at tackle hundenes adfærd frem for at træne lydighed. Jeg VED, hvor pinligt det er at møde op med en hund som hende! Men der SKAL være plads til os på hundetræningsholdene, for det er os, der virkelig har brug for det! 

Nani er min nuværende hund og en stor del af grunden til, at jeg er hundetræner. Hun er en cocker/springer blanding på 5 år.  

Efter at have haft flere labradorhunde de sidste mange år ville jeg prøve noget nyt. Vores labradorer har primært været trænet til jagt og været brugt til dette formål. De var rolige, veltrænede og super lydige hunde. De brugte deres dag på at trisse stille og roligt rundt eller sove. Det eneste, der kunne få dem op i gear, var udsigten til, at de skulle med på jagt... Nu ville jeg så have en hund, der var mere familiehund end jagthund. En hund med et højere energiniveau, der gad at lege med børnene, som knyttede sig til hele familien og ikke kun til familiens jæger og så måtte den gerne være lidt mindre end en lab. Ironisk nok faldt valget så på en blandingshund af ikke mindre en to JAGTracer.  

Med Nani har jeg lært, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig! For vi fik lige præcist, hvad jeg bad om: En lille til mellem størrelse hund, der gerne vil være sammen med sin familie hele tiden... og et energibundt uden lige!  

Men bagsiden af medaljen er så, at det også betød en hund, der konstant var i bevægelse, altid i løb, medmindre hun kunne ligge på sofaen og slappe af sammen med os og en hund, der ikke kunne være alene hjemme uden at hyle og gø hele dagen.  

Jeg synes selv, jeg var rimelig godt klædt på til at lære hende, hvad hun skulle kunne for at være en rigtig god familiehund, men hun har lært mig SÅ meget mere om hundetræning, end jeg allerede vidste! F.eks. var hun verdens mest kræsne hund, så al træning med godbidder skulle forberedes! Der skulle skæres pølser eller kylling for, at hun overhovedet ville overveje at tage imod det som belønning. Var stykkerne for store til, at de kunne spises i én bid, så gik hun sin vej og gemte pølsestykker under sengen eller sofaen! Spontane belønning var umulige at give hende, da hun kun ville have friske stykker kylling eller pølser.   

Hun var overhovedet ikke opmærksom på, at lyde havde nogen som helst betydning for hende. Så klikkertræning var udelukket, da hun simpelthen ikke forbandt lyd med noget som helst til trods for timevis af træning og tonsvis af klik efterfulgt af godbidder. Det var også super sjovt at give hende en verbal kommando og se hvordan tandhjulene i hjernen drejede. Det var som om, hun godt vidste, jeg bad hende om noget, men hun kunne ikke forbinde, det der kom ud ad min mund med, at jeg bad hende om at foretage sig noget. Til gengæld har hun altid været super visuelt orienteret, så hun er hurtigere end lynet til at aflæse og adlyde håndtegn og kropssprog.  

Nu er hun verdens største madøre! Åbner jeg låget til hendes helt almindelige, kedelige tørfoder begynder hun at savle. Og det er ikke, fordi jeg på magisk vis har fundet lige præcis det ene mærke med den ene smag, hun er helt vild med. Det hele skyldes måden hun bliver fodret på. 

Madskålen er røget ind bagerst i et skab og har ikke været brugt i snart to år. I stedet får hun lov at arbejde for sin mad. Hvor det før var nødvendigt med ekstra lækre godbidder for at få hendes opmærksomhed bare vi gik udenfor døren, er det sjældent nødvendigt med andet end hendes eget tørfoder uanset, hvor spændende hun synes, omgivelserne er. Lektien, jeg lærte her, er, at oplevelsen omkring mad er vigtigere end selve maden.  

Jeg har også opdaget, hvordan hun lærer verbale kommandoer. Hvor jeg førhen har lært, at man først lokker hunden til at gøre et eller andet, så langsomt gør det til et håndsignal og når hunden har lært det, så tilføjer man en verbal kommando, venter lidt før man giver håndsignalet og belønner, når hunden gør det. Med tiden burde hunden lære at kommandoen er lig med håndsignalet og derfor reagere udelukkende på kommandoen.  

Ja, men, nej! Jeg brugte hver aften i nærved to måneder på at sige "Venstre!", vente, give håndsignalet og belønne, når hun, hurtigere end lynet, snurrede venstre om, så snart jeg gav hende håndsignalet. På intet tidspunkt så det ud som om, hun fattede, at "venstre" betød snur venstre om. Og det gjorde hun faktisk heller ikke! Den helt store AHA-oplevelse kom, da jeg kom til at sige "venstre", IMENS hun drejede rundt. For det er åbenbart sådan, hun lærer verbale kommandoer 🤷‍♀️ Hvis man fanger hende, IMENS hun gør det, er det kun nødvendigt at træne det ganske få gange, før hun har forstået. 

Ingen hunde er ens, heldigvis, men det betyder også, at ikke alle hunde lærer på samme måde! Med Nani har jeg ofte været nødt til at tænke "ud af boksen", når vi træner! Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Hun har i hvert fald tit været årsag til at jeg har set og læst rigtig meget om hundetræning og -adfærd og i sidste ende uddannede mig til hundetræner - og det er jo aldrig skidt at lære noget mere eller noget nyt 😁  

Da jeg faldt over Absolute Dogs, synes jeg helt ærligt, det lød lidt for godt til at være sandt. Alligevel besluttede jeg at give deres udfordring Sexier Than A squirrel et skud. Det kunne i hvert fald ikke skade!

Det jeg fandt, var så meget mere, end jeg havde håbet på. Træning baseret på sjov og leg, der oven i købet hurtigt gav synlige resultater.

Hele filosofien om ikke at træne i situationen gav super god mening for mig! Det er ikke hunden, der er besværlig i situationen, det er situationen, der er svær for hunden. Ved at tage hunden ud af situationen, kan man så, hjemme i stuen, øve de færdigheder, det kræver for, at den kan håndtere situationen næste gang.

Jeg elsker at træne ved hjælp af positiv forstærkning, så at skrotte madskålen og lære min (før) kræsne hund, at dens tørfoder er det bedste i verden, har givet mig SÅ mange muligheder for at belønne hende med hendes egen mad i løbet af dagen, da det ikke længere bare ryger direkte i madskålen.

Jeg opdagede også hurtigt, at ikke alene var jeg rørende enig i deres måde at se på hundetræningen, men at jeg faktisk allerede trænede efter mange af deres principper. Der har været rigtig mange AHA-oplevelser undervejs, men for mig er det den eneste måde, jeg har lyst til at træne hund på! For det SKAL være sjovt og fuldstændig uden konflikter at træne hund!!!